Fra den søde piges dagbog

Det er bare et tilfældigt billede jeg har sat ind, men jeg synes det er meget sødt, pigen med det lange lyse hår, der danser i den gule kjole og mændene i baggrunden der kigger på. Sådan skulle livet være altid. Bare danse og holde fest med blå balloner, og mænd der kan lide at kigge på. Der er både noget ondt og noget godt i det. Som med det meste andet her i livet.

Jeg går ikke i kirke i øjeblikket, jeg synes det er så dumt at der hele tiden bliver skiftet præst, så er det lige som om, at jeg glider ud af vanen, at menigheden splittes, hvad den jo virkelig også er blevet. Ritualer mister sin mening når de ikke er de samme, for det er jo det der er en del af ritualet. Jo, jo selve de kirkelige handlinger er jo de samme, men alt det andet forandre sig, hver gang der kommer en ny præst. Derfor mister jeg interessen.

Jeg overvejer alvorligt at konverterer ind i den katolske kirke, der ved man da i det mindste hvordan tingene er og de tør jo stå fast på det de tror på. Jeg tror jo også selv på det samme, det har jeg gjort i mange år, men har bare hørt til i Folkekirken og er blevet der, mest af hensyn til familien. Til efteråret vil jeg tage min afgørelse med hensyn til at konverterer. Gøre det eller lade idéen farer. Folkekirken har ikke noget at tilbyde folk mere, sådan synes jeg.

Ellers sidder jeg og syr, jeg syr og syr og syr og kommer langt på mit billede, jeg er snart færdig med det, men kun for straks at gå igen med et andet. Det nye er et motiv med Jomfru Maria, et som min datter så godt kunne lide. ''Ih hvor er det flot , mor, det er virkelig smukt'', - sådan sagde hun dengang jeg fik det hjem, så derfor tænkte jeg straks at det ville jeg sy til hende, så kan hun få det i fødselsdags gave eller julegave, det er næsten det samme da hun jo har fødselsdag i selve julen. Nå men jeg tror ihvert fald at hun bliver rigtig glad for det og det bliver ikke så svært at sy, da der ikke er så mange forskellige farver i.

Og så er der VM i Snooker, det følger jeg meget med i, der går mange timer foran kassen, men enten snooker eller dvd film, jeg orker ikke så meget andet lige for tiden, for tiden er min fjende, lige for tiden. Se fjernsyn, sy, gå ture, rydde op og gøre rent, det er det konkrete jeg kan holde mig til. jeg gider næste ikke og snakke med nogen mennesker, er menneskesky og indelukket. jeg finder på ord der skal sætte det hel i et mere lyst perspektiv for mig selv. Ikke indelukket men derimod tilbagetrukket, det lyder pænere, lige som mere posetivt, så det er det jeg bruger hvis nogen spørger til mig. Nej da, jeg er ikke ensom, jeg trænger bare til fred og ro, det lyder pænere og er ikke så appelerende, jeg hader at skulle virke appelerende, det er også noget som er yt, ikke pænt, nu i denne tid. Tidsåndens tegn er, at være stærk, ja, på en måde at have nok i sig selv men på den fede og succes agtige måde. Ikke på den måde som jeg er det nu, nemlig at holde mig på kanten og ikke give efter, ikke falde i den frådende afgrund, som jo har været efter mig i hele mit liv. Det er en gammel kamp som jeg altid har vundet, jeg elsker livet for meget, solen og lyset, det er her jeg bor, her jeg høre hjemme.

Andre giver efter og lader sig opsluge af mørket, men ikke mig.

Jeg råber til mørkets guder: ''I kender ikke mig, jeg er ALT for stærk''. Og som tiden går så svinder afgrunden og jeg får det bedre igen.

Jeg skriver snart igen, tror jeg, det hjælper mig at skrive.

Kys til dagen, kys til verden, kys til livet.

Ned ad bakke

Det går ned ad bakke i øjeblikket, min angst er meget i tiltagende og jeg vil helst bare sove hele tiden, for så længe jeg sover er jeg ikke bange, i søvnen er der dejlig fred. Jeg tænker på om jeg er på vej ind i en depressiv periode, på om jeg skulle opsøge min læge eller om jeg selv kan finde vejen ud. Jeg plejer at kunne finde vejen, det er jo netop det jeg er så god til, det jeg altid har haft lært, at tage hånd om mig selv, passe på mig selv.

Når jeg er vågen, gør jeg mest rent og rydder op alle vegne, det er så dejlig konkret og det gælder om at gøre alting konkret, for det konkrete kan der ikke drives gæk med, i det konkretes verden, er det enten eller, der hersker, og derfor er det let, at orienterer sig, der.
Enten er der rodet eller ryddeligt.
Enten er der snavset eller rent.
Enten er græsset slået og bedene luget og revet, eller ikke.
Her er der ingen flydende grænser og alt kan tages i øjesyn, jeg starter et sted , - arbejder, - slutter. Punktum. Punktum. Punktum. Arbejdet kan bedømmes sjusket? godt? virkelig fint? , - Ja, virkelig fint :) og tilfredshed er belønningen og et øjebliks ro, og så straks i gang med noget nyt.
Jeg får også syet en del på mit billede, det er så dejligt, så glemmer jeg helt mig selv og der er ro i stuen, Sara ligger ved min side og små snorker og putter sit hovede ind mod mit lår, verden er god og overskuelig, og det er det eneste parameter der gælder i disse dage.

Jeg går næsten ikke ud, går kun hurtigt, i min egen verden, ned til byen og handler, men ser ikke på ansigter, jeg kan ikke klare nogen kontakt lige for tiden, selv ikke den mindste øjenkontakt.
Er jeg i haven og høre en af naboerne komme på fortovet udenfor, skynder jeg mig ind, for at være mig selv, jeg lytter ......... er de nu gået, men kan jeg ikke helt undgå at komme i snak, så står jeg bare der som i min egen boble, nikker, smiler, ja og nej.

De ved det ikke, ingen ved det, ingen kender min verden.

Jeg skal nok lige tage den lidt med ro her de nærmeste par dage, for der skal ikke så meget til før jeg bliver overanstrengt og meget træt. Det er lidt undreligt at sidde og skrive ud i space, jeg ved jo ikke om nogen læser det jeg skriver eller ej. Jeg forestiller mig tusindvis af mennesker der alle bare prøver at få lidt opmærksomhed, at være interessante, men jeg vil bare bruge min blog, til at skrive om mine tanker og om mit helt almindelige liv. Det gør ikke noget at det er kedeligt og almindeligt, hellere det, end vildt og uoverskueligt, det har jeg haft nok af i mit liv.

Jeg skal jo også lige finde ud af hvordan det hele fungerer, det med at sætte billeder ind i bloggen er ret svært synes jeg, for de kommer til at stå øverst selv om jeg sætter dem ind i midten. Men jeg finder jo nok ud af det efterhånden.

Faktisk tror jeg ikke der er nogen der læser det her, men det gør jo heller ikke noget, jeg har jo heller ikke selv læst andres blogge endnu, jeg kan ikke rigtig finde dem. En mærkelig verden hvor alle sidder og skriver til sig selv og ingen rigtig snakker sammen.

Jeg har feber og ondt ved hjertet, jeg håber jeg er bedre tilpas imorgen.

Godnat verden, jeg skriver igen imorgen.

Prudence

På sådan en dejlig dag

Det er sådan en dejlig dag idag, selv himlen har min yndlingsfarve, sådan mælkehvid, så den dæmper det skarpe sollys, ja, jeg elsker jo sollys, men især dæmpet sollys.

Jeg skal have klippet mine roser tibage, det gør man jo her i April, så bliver de sundere og får mange flere blomster. En af rosenbuskene har jeg haft med mig fra der hvor jeg boede før, i de første par år, gad jeg ikke passe den, jeg vidste også at den var stærk og nok skulle leve, uanset hvad. Så jeg havde bare kylet den ned i jorden et tilfældig sted og så, på det nærmeste glemt den, men lige pludselig en dag, så stod den med den største blomst jeg har set. Jeg havde en på besøg den dag og det var ham der fik øje på det. Synet var så overvældende, at vi begge kom til at le, så barnligt - så dejligt.

Nu klipper jeg dem pænt og gøder dem, det er også dejligt.

Jeg går og venter på at posten skal komme, for jeg har købt en ny frakke til Sara, jeg synes ikke den jeg selv syede var pæn nok, derfor bestilte jeg en som jeg egentlig har haft øje på længe, så den kommer nok idag, så bliver hun jo rigtig fin til efteråret, for før kan hun nok ikke bruge den. Bob Dylan har også en linie om hjemmesyet tøj i sangen ' Tangled up in Blue'. Det er ligesom det ikke er godt nok når det er hjemmesyet, måske skulle jeg sælge mine maskiner, jeg bruger dem også kun sjældent, men nej! ikke endnu.

Hov nu kom solen frem

Jeg bestilte også en del forårs/ sommer tøj til mig selv, fra Cellbes, oki! det er yt at købe på postordre, men jeg er glad for at slippe for at skulle rende i butikker, jeg kan alligevel aldrig finde noget jeg synes er pænt, det er nok fordi jeg føler mig utilpas ved alle de mennesker, så bliver alt dumt, mest mig selv. Jeg har bestilt en rød frakke, 2 kjoler, nogle jogging/ gamasher bukser og nogle bluser og et par BH'er. Jep hvor jeg glæder mig til det kommer, men det kommer jo først midt i April, så kan jeg slippe ud af det kedelige vintertøj så bliver jeg så glad og kåd.

Jeg vil rydde op i alt mit tøj, inden det kommer, ud med det gamle ind med noget nyt.

I dag har jeg oprette en blog i det der Google, men jeg skal først lige finde ud af hvordan den fungerer, jeg synes altid det er meget svært, når jeg giver mig i kast med nye ting inden for comp. hvordan virker det nu? og hvordan gør jeg dette og hint?, men jeg tror det kan blive sjovt når jeg lige lære det at kende. At skive til hele Danmark eller, (til hele verden hvis jeg nu skrev på engelsk) det er jo en ret vild tanke, altså at muligheden findes. Måske vil jeg slet ikke bruge den, nu må jeg se.

Prudence