Jeg måtte tvinge mig til at gå tur med Sara, det var godt så kom jeg da lidt ud, jeg gik over og spurgte nabokonen om hun ville med og det ville hun gerne, bagefter inviterede hun på kaffe men jeg takkede nej, orkede simpelthen ikke at skulle være pæn og høflig når jeg havde det så elendigt.
Til aften sms’ede søster, og spurgte om hvordan jeg havde det, jeg blev både glad og rørt over hendes bekymring, så ringede jeg til hende og hun er ret klog, hun siger mange af de samme ting som min psykolog siger, desuden ved hun meget om det at være misbruger, så hun kan fortælle mig ting som jeg ikke ved noget om, og oplysning i sig selv er altid beroligende, det sætter tingene i et bredere perspektiv og dæmper min forvirring.
Jeg kom til en vis afklaring om at jeg må trække min energi tilbage til mit eget liv, for pludselig går årene og så er der ikke så meget tilbage af livet, jeg bliver kun ældre og mere svagelig år for år. Jeg skal huske at få levet de ting jeg ønsker mig medens jeg lever. Måske kan jeg kun leve 10 - 15 år endnu, eller jeg dør om lidt eller i morgen eller snart, det kan jeg aldrig vide, men hvis jeg er heldig måske endda 25 år endnu.
Derfor vil jeg leve fredeligt og være glad, det er nok for mig at være glad, jeg behøver ikke lykke.
Jeg har haft lykke, i større mål end nogen kan forlange.
At være glad er nok, være glad og sove fredeligt hver nat, det må være mit nye motto.
Godnat alle jeg elsker!
