Sider

torsdag den 28. oktober 2010

stadig nede

Jeg har haft en værre lorte dag, grædt meget og skrevet en total åndsvag sms til nicjy, jeg har også meget ondt i halsen og er hæs, i morgen må jeg se at ringe til min læge og evt. få penicillin. Jeg er meget forvirret i mine tanker og kan slet ikke koncentrerer mig om noget, jeg har næsten ikke fået syet kun lidt her til aften , det var så rart, jeg sad og lyttede til lydbog af Jussi Adler Olsen, han skriver mega godt det er vel næsten min ye yndlings forfatter.

Jeg måtte tvinge mig til at gå tur med Sara, det var godt så kom jeg da lidt ud, jeg gik over og spurgte nabokonen om hun ville med og det ville hun gerne, bagefter inviterede hun på kaffe men jeg takkede nej, orkede simpelthen ikke at skulle være pæn og høflig når jeg havde det så elendigt.

Til aften sms’ede søster, og spurgte om hvordan jeg havde det, jeg blev både glad og rørt over hendes bekymring, så ringede jeg til hende og hun er ret klog, hun siger mange af de samme ting som min psykolog siger, desuden ved hun meget om det at være misbruger, så hun kan fortælle mig ting som jeg ikke ved noget om, og oplysning i sig selv er altid beroligende, det sætter tingene i et bredere perspektiv og dæmper min forvirring.

Jeg kom til en vis afklaring om at jeg må trække min energi tilbage til mit eget liv, for pludselig går årene og så er der ikke så meget tilbage af livet, jeg bliver kun ældre og mere svagelig år for år. Jeg skal huske at få levet de ting jeg ønsker mig medens jeg lever. Måske kan jeg kun leve 10 - 15 år endnu, eller jeg dør om lidt eller i morgen eller snart, det kan jeg aldrig vide, men hvis jeg er heldig måske endda 25 år endnu.
Derfor vil jeg leve fredeligt og være glad, det er nok for mig at være glad, jeg behøver ikke lykke.
Jeg har haft lykke, i større mål end nogen kan forlange.

At være glad er nok, være glad og sove fredeligt hver nat, det må være mit nye motto.

Godnat alle jeg elsker!


onsdag den 27. oktober 2010

ked af det og nede

Jeg er rigtig ked af det , jeg har lige talt med Nicjy og han sagde at når han skal i behandling, så kan vi ikke ses de første 2-3 mdr. og at han heller ikke må have en mobiltelefon. Jeg ville ellers have givet en hel ny, som han så kunne have som sin egen han har jo næsten intet. Men det ville han ikke tage imod. Og da han sagde det med at han ikke måtte have en mobil når nu han skulle i behandling, så sank hjertet virkelig på mig.
Jeg savner ham allerede meget, savner at han er her og at vi holder i hånden hele natten. Jeg føler mig så alene og afvist.
Jeg har taget en ½ kodipar for at få lidt styr på nerverne og jeg tager en mere eller en ½ mere inden jeg går i seng, måske også en alopam.

Jeg har mange triste tanker og dødslængsel, det er ellers længe siden jeg har følt det sådan. Tror jeg må ringe til min søster eller til livslinjen. Jeg har det virkeligt dårligt.



søndag den 10. oktober 2010

Med indbyrdes kærlighed

Sommetider er jeg kun

SeaShellEyes,
og mine øjne er
blanke skaller,
der ligger på en bund
og ser havet blive født,
igen og igen.

Det er der jeg finder roen
fra for længe siden,
det er en hemmelighed
mellem havet og mig
og alle andre.

Og mine øjne er
blanke og våde,
med indbyrdes
kærlighed,
som fra tidernes morgen.

Men nu vil jeg bede dig
om en ting,
- sig det ikke til nogen!

Jeg ved
at du umiddelbart
forstår det,
ligesom bølgen
der slipper sig selv
på havets kant.


(BH-2010)