Det her er vigtigt

Herre, lad os bestræbe os på at hjælpe dem, der lider mest. Det er begyndelsen til al fred. Der holder døden op. For har vi kærlighed nok til at lægge vor hånd i hånden på de mest ulykkelige, så vil vi i vor anden hånd finde Din vidunderligt livgivende hånd, for Du er kærlighed. Amen. Abbe Pierre

Det var igår jeg kom i tanker om det, om hvordan det var i sommers, hvordan havet var, - bølgerne, sandet, solen og børnenes ansigter, og varmen. Jeg skyndte mig at finde min rav ring frem, som jeg købte deroppe i Jylland, som et minde, jeg huskede hvordan varmen var og hvordan den maste os helt flade den dag vi kørte til Skagen. Vi buldrede derudad i den gamle bil og da vi endelig kom helt derop og stod ude på grenen, der spurgte lille Jacob: '' mor! - må jeg godt bade?'' og min datter svarede: ''Ja, vi er ikke kørt helt op til skagen, for at du ikke må bade'' så Jacob sprang glad i bølgen imens han sang og trallede, og så på os der bare stod der, blandt alle de andre, det var som om jeg kunne se i hans øjne, at han synes det var underligt at ikke alle badede, når nu det var så varmt og havet bød sig til med sin kølighed.Jeg huskede det hele igår, imens jeg havde min rav ring på, dagen blev så god fyldt med alle billederne og minderne og tankerne om i sommers. De store bølger der satte mig fri og gav mig indsigt, en ældgammel lærdom. Solen, børnenes stemmer og deres ord.Bølgerne, solen, stemmerne, ansigterne,bølgerne bølgerne bølgerne og solenhimlens gyldne farve.

Det er ikke meget jeg har fået sovet inat, klokken var kvart over 2 da jeg vågnede, jeg drak noget kamillete i håb om at jeg kunne blive træt og få lidt mere søvn, så satte jeg mig og skrev lidt her, ved ½ 5 tiden gik jeg i seng igen, men jeg kunne ikke sove, jeg lå bare der og frøs, synes det hele blev koldere og koldere, ved kvart i 6 tiden stod jeg op.

Jeg skulle have været i kirke idag, det er jo første søndag i advent, men jeg har slet ikke lyst, jeg har slet ikke lyst til kirken mere, vi har ellers fået en ny fast præst, det skulle være den første søndag idag, for præsten og i kirkeåret og det kunne have været det for mig, men det bliver det ikke, ihvert fald ikke som jeg havde tænkt det. Jeg tror ikke Gud er henne i kirken, - ikke mere end han i forvejen er her hos mig, og det fællesskab jeg kommer der for, er der ikke mere, der er for mange der er gået derfra til andre steder.

Skal jeg i kirke igen må jeg begynde helt forfra, jeg må søge tilbage igen, til den katolske kirke, som jeg altid har følt mig hjemme i, men det er svært at skifte kirke, især fordi børnene og de små, høre til i folkekirken. Så det er jo på en måde en splittelse, men en splittelse der er sket for hundrede af år siden, sådan tænker jeg lidt. Man skal være varsom med hvad man splitter ad, man kan næsten aldrig samle det igen.Jeg er stadig meget kold, der er koldt i lejligheden og himlen er isgrå. Jeg må nok tage mig et langt varm bad, så får jeg det bedre.

Jeg længes allerede efter julen og jeg kan jo så godt lide December med al den lys, det er ligesom, det er en varm måned, midt i vinteren. Som min datter sagde engang for nogle år siden. - Mor! - da jeg var lille troede jeg at de pyntede op allevegne og tændte lys alle steder, fordi jeg snart havde fødselsdag, og så tilføjede hun, - og sådan har jeg det stadigvæk.

Det bedste i hele mit liv er mine børn og mit ægteskab, i den sidste tid har jeg tænkt meget over, den tid, for snart 10 år siden da mit ægteskab gik i stykker, der skete så mange mærkelige ting, hvordan kan to mennesker der har delt så meget, ja alt, ophøre med at tale sammen, sådan helt gå i stå, og egentlig skade hinanden, uden at ville det jovist, men alligevel.

Det mærkelige er at vi aldrig er holdt op med at elske hinanden.Det er det jeg altid har vidst. Kærlighed kan aldrig dø.Mange ønsker vi skal tro det, men det kan ikke lade sig gøre, kærlighed kan aldrig dø. det var måske deri faldet bestod, at vi blev i tvivl om det.

Engang var jeg ude og rejse, jeg så ud ad flyets vindue, bjergtoppe helt dækket af sne, så langt øjet rakte, 'hvad er det?' spurgte jeg, det er Alperne fik jeg at vide. Jeg kunne næsten ikke tro det, så store - så vidstrakte, større en Danmark, jeg så ud ad vinduet til den anden side, også der, længere end øjet rakte bjergtoppe dækket af sne. Jeg vidste ikke at noget kunne være så stort, så ensartet, så udbredt , så mægtigt, vi fløj længe før vi kom fri af bjergene.

Fra flyets vindue kunne jeg se ned, ane en vej eller en by eller af og til et hus, men kun som en lille prik, mennesker kunne jeg slet ikke se, det var helt som om verden var uden mennesker.

Jeg har det sådan her,

mest, fordi det er søndag

jeg ælsker søndag,

søndag er den bedste dag

... den aller bedste dag,

den fineste dag,

den sødeste dag,

den klareste dag,

og den dag med fleste fugle,

søndag er en svale dag,

og en svane dag, og en dag,

hvor jeg går ned til vandet

med min hund

og bare kigger og kigger og

.... sådan er søndag,

når jeg har det sådan her

Imorgen er alt anderledes

fordi det ikke er søndag.

Kærlig hilsenSøndags-Pigen

underlige dage

Jeg synes jeg bliver mere og mere syg, jeg er konstant svimmel og har hovedpine. Jeg gik jo ellers til lægen her i sommers, og det gav mig håb, jeg startede på antidepressiv medicin, og efter få dage fik jeg det meget bedre, men der gik ikke længe, før jeg fik et meget smertende eksem på mine hænder, med sår der blødte og gjorde ondt, jeg fik flere og flere, og igen gik jeg til lægen. han var så sød, sagde at det nok skyldes noget andet end medicinen, f.eks at jeg havde luget ukrudt? Så gav han mig noget creme med binyrebark hormon og det hjalp også, men kun på det eksem der var brudt frem, for der blev hele tiden ved med at komme nyt. Efterhånden fik jeg også mavesmerter, hovedpine hele tiden og sår i munden. Så stoppede jeg med medicinen og nu er der gået ca. 10 dage, sårene og mavesmerterne er gået væk, men jeg er langt nede igen. Jeg har tanker om at udefra kommende kræfter vil ødelægge mit liv, jeg tænker ofte at det ville være dejligt at dø og få fred. - Men nej, - jeg ønsker jo slet ikke at dø, jeg er bare træt af at have det så dårligt.
Jeg bliver så uendelig ked af, at jeg intet betød for mine forældre, jeg sørger stadig over alt det misbrug, mishandlig og psykisk nedgørelse, som jeg blev udsat for som barn. Jeg burde komme viderer og folk siger det til mig og tænker det, jeg tror de tænker det også når de ikke siger det.

Åh ja alt er kaos for mig lige for tiden. Gråden sidder som en tung sten i mit bryst og som et stramt bånd om min hals, måske er det den følelse der forhindre mig i at snakke med andre.

Men jeg kan da broderer igen, det kunne jeg næsten ikke på medicinen, så det er noget positivt oven i alt det negative.

Jeg gik på Nettet og fandt noget Naturmedicin, med perikon, kamille, baldrian og storkenæb, altså samlet i en pille, nu vil jeg så prøve det, jeg glæder mig faktisk allerede til det kommer her en af dagene. jeg tror bedre jeg kan tåle naturmedicin, selv om jeg godt ved at også det kan have bivirkninger. Men noget må jeg jo gøre, jeg kan ikke blive ved med at have det så dårligt. For som søster sagde til mig, ''hvis du bare går med din egen smerte, så vinder far og mor jo alligevel i sidste ende. Så får de sejren og fik lov at ødelægge dit liv og din glæde og din skaber kraft.

Jeg vil jo heller ikke virke så utaknemmelig, når nu jeg har så meget at være taknemmelig over. Jeg er gået mere ind i min tro igen, beder og læser i Bibelen og tænker over Jesu' offer og over at han kender enhver smerte, han forstå alt og tager det lidende menneske ind til sig, ikke kun mig , men alle også mine forældre, det er en stor trøst, en dejlig tanke. Uden min tro ville jeg være ilde stedt.
En ny bøn er kommet frem i mig

''Gud lad mig mærke din styrke og læg din kærligheds hånd om min skulder og hold mig fast''

Denne bøn hjælper mig meget lige i disse dage.

Jeg skriver igen i morgen, det hjælper mig også meget.

Nye dage

Jeg har været langt nede et stykke tid, men tog mig endelig sammen og ringede til lægen i Onsdags, '' Kom herop imorgen , sagde han. Han er så venlig og omsorgsfuld og havde sat 3 kvarter, af til mig, vi snakkede og alene dét hjalp mig. Jeg skal derop igen på Torsdag, så ville han hjælpe mig med at finde en god psykolog.
Jeg tror det bliver godt.

Jeg må lære at være tilstede i mit liv, nu, og ikke så meget i fortiden. Lære at bruge de muligheder jeg har og ikke være så focuceret på alt det jeg ikke kan og ikke magter.

jeg må øve mig, øve mig og øve mig, men det er svært.

måske skriver jeg senere.

Det her træ har set tusind forår
og det står og venter på endnu et,

lige som os,

når vi drømmer om natten,

så er det forårs sødme

vi drømmer om,

og forårs latter der

tvinger sig vej mellem læberne.

Den allerførste forårs blomst

venter på mit kys

Sådan er verden.

§:-)Prudence

Words for freedom

I have never been to jail, but I have been and feelt imprisoned in so many other ways. So I sometimes try to imagine, what it must be like to be locked up in a littel cell, just because one said that someting was wrong or unfair, maybe there is cold and dark and moist, maybe one could not se the sky, nor the sun , nor anybodys faces, maybe one just could se the jail keepers with the keys, maybe one was hungry , thirsty, alone, - and in dispear, maybe one gave up all hope. ..... and maybe, just maybe, some day the jail man opened the door and said, ''now you can go, now you are free, and one diden't know, but maybe all that happend because some people around the world keept on writing letters, with words for freedom. So that one was not forgotten.

Hello World

Jeg frygter tomheden, jeg tror at tomheden er bunden i min frygt, - ja tomheden er bunden og væggene og selve stenene, som frygten er bygget af.

Det er derfor jeg så gerne vil leve og leve evigt, altid at kunne se himlen og dufte blomsterne, - og være med andre, se i deres øjne og deres smil, altid leve og lege og elske, og løbe bort fra tomhed.

Jeg frygter tomhed, som jeg frygter graven.

Friheds gudinden

Her er den lille der står i Paris, den er rigtig køn for jeg har selv set den engang.

Paris fik denne her 'flammen af guld' tilbage fra New York som tak for Frihedsgudinden.

Det er alt hvad jeg ved.

-- men mon der virkelig findes gudinder? Eller er gudinder bare engle?, det har jeg somme tider tænkt på, - ja tænk! at være en gudinde og kunne skænke frihed til folk ... eller måske er friheden bare så smuk, at man må forbinde den med noget uforståeligt, som eksempelvis en gudinde.

She is happy giving hope and dreams of liberty to people, all the time. Jeg vil tænke over det for frihed er næsten lige så attråværdigt og skønt som kærlighed hvem er så kærlighedsgudinden? (det er altså en quiz)

~lalalala~

Den skøre Pige

Jeg er nede lige for tiden, men jeg passer godt på mig selv, Åh ja jeg er så langt nede at jeg bare har lyst til at skrive BAAAAAAH, bliver negativ selv over at skrive blog.

Hmmm jeg har fået et digital kamera, der både kan tage billede som fotos og optage video, jeg er rigtig glad for det og håber på at få lavet lidt film med Sarah og med Phelle, - og noget videodagbog måske.

Men ellers forsøger jeg at holde mig lidt væk fra nettet, for det er bedst for mig, på den måde finder jeg størst ro i tankerne, jeg syr (som altid) og går meget tidligt i seng og ligger og høre radio, inden jeg går i seng, drikker jeg kamille th og spiser baldrian piller, på den måde undgår jeg sovemedicin, for sovemedicin gør mig mere urolig dagen efter.

For mig er det jo sådan, at jeg faktisk slet ikke kan tåle nogen former for medicin, altså slet slet intet. De fleste tror dog bare at det er pjat når jeg gør opmærksom på det.

Jeg har meget tanke mylder, med tanker der hele tiden plager mig eks. hvad skal jeg gøre ... dette eller hint? .. og sådan er det hele tiden med mange forskellige minder og beslutninger jeg synes jeg bør tage. jeg forsøger at rette opmærksomheden mod andre ting væk fra mig selv, for det ved jeg hjælper.

nu skal jeg se ''vild i storbyjunglen'' det er nr.2 af 3 afsnit, om de vilde der kommer til London, hmm jeg synes de er så søde..

bye for nu.

(billedet er af min yndlings Rosebud dukke)

Engang imellem kan jeg bare blive så trist, jeg tænker kun på at give op, jeg tænker på al den krig og alle de bærn der aldrig får lov til at leve, og på alle dem der bare bliver skudt helt i smadder skudt til invalider, ja det er jo egentlig det de regnes for, altså på forhånd, deres liv er invalid, har ingen værdi, åbenbart. Tænkt hvor grusomt, tænk hvor koldt.

Men jeg skulle måske ikke tænke så meget over alt sådan noget, jeg har jo slet ingen indflydelse på den krig, det er altsamment storpolitik. Alligevel bliver jeg så bedrøvet.

Men de næste par dage tror jeg, at jeg vil holde mig lidt væk fra computeren og nyhederne og så bare koncentrerer mig om min egen hverdag og om alt det nære, det er jo nok det der er sundest for mig.

Jeg skriver igen imorgen eller senere, hvis det falder sig for. Jeg skriver jo bare til mig selv for der er ingen der læser min blog og hvis der er nogen der læser den, så er der ingen der lægger en kommentar, det er sådan livet og samfundet og menneskene er ved at blive. Vi snakker til en tom skærm fuld af billeder, vi snakker til os selv, vi har medier til op over begge øre, men ingen siger rigtig noget til hinanden mere, der er kun ytringer, ingen rigtig samtale. ja sådan tænker jeg det lige nu.

http://uk.youtube.com/watch?v=YbJqswLi3uE

jeg håber linket virker og er enig med ozzy i hans sang, jeg vil synge den sang nogle gange, den gør mig i bedre humør.
Have a ball
*kisses*
DP

Hvis man keder sig

Hvis man keder sig, så kan man snakke lidt med sin undulat og lave sig en rigtig god kop kaffe.

Man kan også se en film, her må det gerne være en yndlings film, da kedsomheden så har størst mulig sjance for at gå væk.

Man kan også vaske alle sine køkkenskabe og skure køkkengulvet og bagefter kan man pudse vinduer og til sidst kan man bage et dejligt kanel brød, så keder man sig ihvert fald ikke så længe.

Hvis man keder sig kan man lave papir klip f.eks sådan et her

Man kan også gå sig en lang tur, eller løbe en lang tur eller cykle en lang tur, eller hoppe en lang tur, eller hinke en lang tur.

Hvis man keder sig, kan man synge alle de sange man kan huske udenad, eller sige alle de digte man kan uden ad

...... man kan læse en meget tyk bog, det kan f.eks være romanen 'Krig og fred' af Tolstoy, omtrendt verdens bedste roman.

Man kan også strikke et 2 meter langt halstørklæde, eller hækle sig et oldemors senge tæppe, eller strikke sig en varm trøje.

Man kan sove eller bare dagdrømme, man kan ringe til nogen man kender og spørge dem om hvordan de har det og sån'

Man kan bede rosenkransen eller mediterer på en anden måde, - på den måde man bedst kan lide.

*******

Kærlig hilsen

Prudence

*******

prøv og se her

http://www.youtube.com/watch?v=0s2o9BpLTdQ


det er en af mine yndling videoer,

''when you se it then you will understand''

Det skal nok passe

********

Rød som snehvides æble

rød som skyerne når solen går ned

rød som hjertet, som kærligheden

som farven bag mine øjenlåg

når jeg tænker på min elskede.

Rød som blodet, slægt efter slægt.

Rød som livet

og som tanken

om din hånd så fast i min.

Rød som jorden i Marokko

rød som rosen

og passionen,

rød som kærligheden

og som alt hvad vi elsker

og tror på og lever for.
*********

Jeg skrev lige digtet idag, egentlig inde i en gruppe, men jeg fik lyst til at sætte det heri min blog, for det blev et fint lille digt.

Kærlig hilsen

Prudence.