- Jeg er igen begyndt at spille Mahjong, 'Acient wisdom of old China', det er et rigtig godt spil, en slags kinesisk kabale hvor det gælder om at finde to brikker der er helt ens, både i nummer og symbol. I det spil jeg har, kan man enten vælge mellem forskellige oplægninger, - eller et fortløbende spil hvor man kommer igennem de forskellige kinesiske dynastier, når man spiller 'dynasty' får man efter hver endt spil, et gammelt kinesisk visdomsord.I dag lød mit ord således: The best time to plant a tree, was 20 years ago, the second best time is today.Ret kjute synes jeg.
Jeg har sovet rigtig elendigt i nat, hver gang jeg var lige ved at falde i søvn, vågnede jeg brat igen, først ved ½ 4 tiden opgav jeg og stod op og tog en beroligende pille og så faldt jeg da også endelig i søvn. Jeg vågnede igen klokken ½ 8, men jeg må alligevel have fået noget hvile og ro, for jeg følte mig ikke træt. Dog mit største ønske er at få min egen naturlige nattesøvn igen og sådan har det været nu i rigtig mange år.
Jeg er lige begyndt at læse 'Borte med blæsten', det er lige en bog for mig, jeg har ikke læst ret meget endnu, men jeg kan allerede sige, at jeg elsker forfatterindens sprog, Margaret Mitchell hedder hun og hun vandt Pulitzer prisen dengang. Waaauw! tænker jeg, det er godt gået, den er i hele 4 bind og illustreret med fine tegninger. Jeg får nok en hel del mere at vide end ved at se filmen, det er det fede ved at læse. Men bagefter vil jeg se filmen og den mini serie der er lavet.
Når jeg sådan læser om gamle dage, kan jeg ikke lade være med at tænke over, at det på mange måder var en mere uskyldig tid, menneskene levede mere med tanken om Guds nåde. I dag skal man selv være ansvarlig for alt, lige fra ens eget helbred, til jordens undergang, det er virkeligt sygt, synes jeg.
Jeg har besluttet, at jeg ikke gider tænke over det, men forsøge at leve mere ligesom dengang, mere uskyldigt, som det jeg egentlig er, nemlig et fnug i universet. Folk kan lige som ikke rigtig snakke sammen mere, det kommer så let til at handle om krig, undergang, katastrofer, global opvarmning og Muhammed kriser, det hænger mig efterhånden langt ud ad halsen.
Jeg vil bare gerne leve mit liv og nyde det, det er vel derfor jeg har fået det, jeg vil tage mig af dem der står mig nær, ikke af alverdens problemer.
( Edward Hopper sypigen)
Jeg genkender mig selv i mange af Hoppers kvinder, eller måske skulle jeg hellere sige, at der er nok mange der genkender sig selv i Hoppers billeder, ja, i mange kunstneres billeder, fordi det er jo det kunstnere kan, at samle det væsentlige og give det et udtryk.
torsdag den 20. september 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)
