Sider

mandag den 1. marts 2010

Jeg kan se at bloggen egentlig slet ikke handler om alt det jeg har beskrevet øverst oppe, men mest om alt det der foregår inden i mig selv, det er nok fordi jeg er sådan et ødelagt menneske. Alt det inden i fylder så meget , meget mere end alt det uden om.
Dukker, kager, sne og hunde med tøj på det kan jo komme efterhånden, for jeg beholder nok bloggen her, i mange år, selv om jeg ofte har haft lyst til at slette det hele, så har jeg af en aller anden grund ikke gjort det og det er jeg glad for idag.

Måske kan det blive rigtig fedt hvis jeg bare kan skrive og skrive og skrive.

Ved middagstid ringede telefonen og jeg blev inviteret til frokost hos min far, for at fejre hans fødselsdag, jeg fik det med det samme dårligt, som en skrue der blev skruet ind i min mave, en stram smerte der bredet sig til hele kroppen og sort sorg væltede frem. Jeg prøvede at  gøre mig stum og følelsesløs, men pludselig måtte jeg give efter og jeg græd meget.

Hvorfor disse evige invitationer? Jeg har jo aldrig betydet noget for mine forældre, og slet ikke for min far, eller jo jeg betød det for dem, som de kunne bruge mig til, en lille livvagt, et indkøbsæsel, en opvasker,en syndebuk, en ting som de kunne skalte og valte med.
Jeg gider da heller ikke at fejre min fars fødselsdag, ingen fejrede min da jeg var barn og jeg har selv fødselsdag dagen før, jeg vil hellere blive hjemme og se Oscar uddeling, så jeg må finde en måde at sige NEJ TAK, NEJ NEJ NEJ JEG GIDER IKKE KOMME; FAT DET !!!!




nu må jeg se hvad der sker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar