Jeg kommer lige til at tænke på, at måske er det slet ikke en god ting 'at styre sine følelser' følelser har jo gerne en besked med til een, f.eks. hvis man er ked af det, kan det være at man har mistet eller er blevet misforstået, det er nok bedre at tage følelsen til sig og så gøre noget ved det der bragte den frem.
Det er bedre at forstå sine følelser og reagerer godt på dem, end det er at søge væk fra dem. Har man mistet er det nok sundt at være ked af det for et stykke tid, er man blevet misforstået, er det nok bedst at forsøge at udrede det der er blevet til en misforståelse, på den måde kan man bryde sig om sig selv og tage sig af sig selv, - og andre.
At lægge låg på følelser eller humør kan fører til indre uro og forvirring.
Det er som regel det vi kalder for negative følelser, vrede, sorg, tristhed, misundelse osv vi gerne vil styre væk fra, og dermed devaluerer vi visse følelser, som om deres budskab ikke har samme vigtighed som de såkaldte positive følelser, følelser som glæde, sammenhørighed, lykke og fred. Hvem vil bede eller mediterer for at komme væk fra f.eks glæde eller lykke eller fred?
ALLE følelser vil os noget.
Er man vred, er det måske fordi man er blevet behandlet dårligt (har ladet sig behandle dårligt) det er så bedre at gøre noget ved det forhold, at handle på den følelse, end bare at søge væk fra følelsen og måske gang på gang havne i samme situation med samme vrede i brystet.
Selv er jeg ikke så god til at forstå mine følelser, men jeg forsøger at lære og at holde fast på det jeg føler også selv om jeg bevæger mig på ustabil grund.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar