Sider

tirsdag den 16. november 2010

tanker idag fortsat

Jeg ringede til søster ved middagstid, hun sagde at det muligvis kunne være de store beslutninger om aldrig mere at se mine forældre og ikke komme til deres begravelse, der også kunne have en del i at jeg er så ked af det. På en måde begraver jeg dem jo så nu i disse dage. Så måske vil det lette på sorgen om et stykke tid.

Jeg tog en ½ kodipar og gik en lille tur med hunden og med naboen, hun er nu sådan en livsklog gammel kvinde som har sin egen charme og som jeg så godt kan lide at snakke med. Alt det hun kan fortælle mig fra sit liv, det virker så beroligende.
Ja bare det at snakke med et anden menneske, det bryder isolationen for en stund. Bare jeg helt kunne glemme mig selv så kunne jeg måske blive glad igen , - for livet. For mit liv.

Til aften spise jeg klatkager med syltetøj, men har ikke meget appetit, jeg taber mig stadig og det er det eneste positive ved min depressive tilstand. Nu er jeg heldigvis kommet et pænt stykke under den vægt jeg havde inden jeg stoppede med at ryge. Alt i alt har jeg nok tabt 14-15 kg, uden at gøre noget, andet end at jeg spiser meget mindre end før. Ingen kur ingen diæt, tvært om, jeg spiser det jeg bager, ikke meget andet.

Nu håber jeg bare at jeg får sovet ordentligt i nat og i morgen når jeg tager min medicin, vil jeg også tage en ½ kodipar, for at kunne slappe af og ikke være anspændt som en flitsbue. Det var egentlig det jeg snakkede med søster om, ‘’tag det som hjælpe medicin’’ sagde hun indtil kroppen vænner sig til den nye dosis. Det vil jeg så gøre, det var et godt råd.

Jeg har fået syet lidt og lyttet til lydbog. Fik også en dejlig godnat sms fra Nicjy i går, den har trøstet mig hele dagen, fik en sms igen i dag og sendte en tilbage hvor jeg takken ham for hans ømhed og opmærksomhed, og venskab.
Det er lige som om der er så meget afsked i luften eller inden i mig selv.
Men nu godnat til alle jeg elsker, det vil jeg tænke på som det sidste inden jeg falder i søvn. At jeg har mennesker jeg elsker og som jeg er knyttet til, det er ikke alle der har det. I denne triste tid, er det vigtigt for mig, at huske på det jeg har, at være taknemmelig for.

Hole lot of shaking!

Saffy.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar