Engang var jeg ude og rejse, jeg så ud ad flyets vindue, bjergtoppe helt dækket af sne, så langt øjet rakte, 'hvad er det?' spurgte jeg, det er Alperne fik jeg at vide. Jeg kunne næsten ikke tro det, så store - så vidstrakte, større en Danmark, jeg så ud ad vinduet til den anden side, også der, længere end øjet rakte bjergtoppe dækket af sne. Jeg vidste ikke at noget kunne være så stort, så ensartet, så udbredt , så mægtigt, vi fløj længe før vi kom fri af bjergene.

Fra flyets vindue kunne jeg se ned, ane en vej eller en by eller af og til et hus, men kun som en lille prik, mennesker kunne jeg slet ikke se, det var helt som om verden var uden mennesker.