her er der ingen uro

Jeg er bare så træt så træt, jeg er svimmel og helt overspændt, det kommer nok af at tænke på Nicjy i flere dage, jeg fik en sms fra ham i går aftes, og straks fik jeg det bedre og følte en vis ro, jeg tør dog ikke fortælle det til hverken søster eller Zana eller nogen, for de vil bare gøre nar og synes jeg er alt for langt ude, det er jeg måske også, men det er jo ikke med vilje.

Jeg føler mig både svag og dum.

Om lidt går jeg i bad og så vil jeg bare sidde og sy og se tv og senere lytte videre på min lydbog, den er ret god og jeg kan sagtens følge med i den, dog i går måtte jeg høre flere kapitler om, fordi mine tanker havde været hos Nicjy.

Jeg savner ham ad pokkers til, alting er så uskyldigt mellem os, selv i søvne holder vi hånd, den ene nat blev jeg så urolig og det sagde jeg til ham, så sagde han læg din hånd her og lagde min hånd ind på hans brystkasse og lagde sin arm over, ‘’ her er der ingen uro, sagde han

Oh Gosh! - hvor jeg elsker den slags, den slags lykkelige øjeblikke får man kun få af i løbet af et helt liv, hvor meget menneskelig smerte kunne ikke været sparet, ved en lille smule med menneskelighed.