Mod nye tider

Jeg har fået det rigtig godt på min nye medicin, jeg har nu taget det i ca. 3 uger og kan rigtig mærke hvordan det stabiliserer mit humør og ligesom gør mig knap så tyndhudet og sårbar, som jeg ellers har gået rundt og været. Jeg satte dosis op til 2 x1 tablet, men i løbet af få dage, følte jeg mig nervøs og overanstrengt i min hjerne, jeg kunne næsten ikke koncentrerer mig eller huske, og fik tanke mylder, så jeg satte dosis ned igen, så nu tager jeg kun 1 tablet til min aftensmad, jeg fandt ud af at det var bedst på den måde, da pillerne gør mig en smule døsig.

Nicjy kom sidste tirsdag, og det var jo meningen at han skulle være her indtil han skulle i behandling for sine misbrugs problemer, han æder og drikker alt hvad han kan komme i nærheden af, af alkohol og piller. Da han kom havde han blomster med røde og gule roser sat sammen i en fin buket, jeg blev så glad for det er mange år siden jeg har fået blomster.

Desværre gik alting galt, for allerede næste dag, fik jeg en slags sammenbrud hvor jeg græd voldsomt og længe, han overskrider mine grænser hele tiden ved at drikke og stjæle af mine penge og piller.

Da jeg lærte ham at kende sagde jeg til ham at der var én ting han skulle vide og det var, at han ikke kunne drikke her hos mig, det sagde han at han sagtens kunne overholde og det gjorde han også den første gang han var her, dvs han drak ikke, men han spiste en heæ masse af mine piller, hvilket jeg først opdagede da han var taget afsted igen. Siden er han kommet fuld næsten hver gang og denne gang havde han taget 5 stærke øl med, som han satte sig til at drikke i sofaen, jeg følte mig fuldstændig hjælpeløs og uden forsvar, som om jeg var intet. Jeg tænkte også at han jo slet ikke respekterer mig. Senere fandt jeg ud af at han havde taget alle mine alopam på nær en, som han havde ladet ligge tilbage der hvor jeg havde gemt dem og efter at han var taget af sted opdagede jeg at han også havde taget halvdelen af mine sovepiller. Jeg kan godt klare mig uden alopam og uden sovepiller jeg tager dem alligevel næsten ikke, men har dem som en sikkerhed, hvis jeg pludselig får det meget dårligt eller slet ikke kan sove i en periode, og det hænder jo.

Det var meningen at han skulle have været her til i dag tirsdag og så til et møde om behandling og afvænning i morgen onsdag, men allerede lørdag kom han og sagde at nu tog han af sted, han skulle hjælpe sin ven med noget.

Ja sikkert! Tænkte jeg, - med at tømme en hel masse flasker.

Men da han tog af sted var jeg faktisk lettet, for det har været et pres at kende ham og hele tiden at skulle hjælpe ham med tøj og penge og være vidne til hans misbrug.

Nu har jeg brug for en tid alene, en tid til at finde tilbage til min egen tilværelse og til at genskabe fred i min dagligdag.

Men jeg har lært at jeg aldrig skal flytte sammen med nogen igen, det er jeg alt for sårbar til, og de eneste mænd der er interesserede i mig er mænd der straks fornemmer at jeg er nem at udnytte, eller lad mig hellere sige, at jeg gerne lader mig udnytte af andre. Så hvis Nicjy og jeg skal have noget sammen, så skal han først bevise at han kan være helt ædru i mindst 2 år, og jeg vil aldrig flytte sammen med ham. Måske vil jeg ikke engang kende ham mere, det tror jeg faktisk ikke, for det er ligesom om at alle de følelser jeg havde for ham er borte nu.

Jeg har dog hurtigt fundet tilbage til min indre fred igen, i nat sov jeg hele natten lige til klokken ½ 7 kun på en ½ kodipar og så min Neurokan og 2 baldrian, det var skønt at vågne og være udhvilet i min hjerne, jeg føler mig godt tilpas, har gjort rent i hele lejligheden og i dag skal jeg bare sidde og sy og gå en tur med sara og så se Tintin tegnefilm.

Den 6 skal jeg til psykolog igen, det bliver rigtig godt, og nu har jeg 6 gange tilbage og de skal ikke bruges til at snakke om Nicjy, men om hvordan jeg selv kan komme videre med at slippe min angst og sorg og tankemylder.