I dag har jeg slet ikke tage tøj på, går stadig rundt i natkjole, åh jeg hader mig selv når jeg er sådan, men jeg er træt og indesluttet og virkeligt nede. Jeg tænker ikke så meget på Nicjy, som jeg gjorde for nogle dage siden, og det er jo godt, for der tænkte jeg på ham konstant.
Den anden dag var jeg til dyrlæge med Sara, hun skulle vaccineres og have fjernet en ulveklo, der var knækket, og det hele gik fint, og hun peb slet ikke. Bagefter gik vi lidt rundt i Nørre Alslev inden vi tog bussen hjem.
Der var en meget sur dame med som skændtes med buschaufføren, som også var sur, det var hun allerede da vi kørte der hen til, jeg tænkte bare
‘at de gider’ …
Sms’ede lidt med Nicjy i går, han havde det ikke godt, så jeg håber han snart kommer herned igen og bliver her for evigt, nu hvor jeg skriver det, så ved jeg godt at jeg er dybt latterlig, for det har han vist slet ikke lyst til, det er vist helt umuligt, men bare vi kunne få noget rådgivning om vores situation hver for sig og samlet, det ville nok lette en del for os begge.
Jeg må sådan overtale mig selv til at komme ud og gå tur med Sara, i går gik vi en lang tur men desværre skinnede solen og jeg havde ikke taget mine solbriller på, så da vi kom hjem, havde jeg det virkeligt dårligt, nu skinner solen igen, så hvis vi skal ud og gå i dag, og jajajajaja - det skal vi da, så må jeg huske mine mega solbriller.
Nå nu må jeg se, for jeg har overhovedet ikke lyst til at bevæge mig uden for, jeg bliver så utryg og får tanker om at verdensrummet lige pludselig suger mig op og jeg så ingen ting kan gøre og at alle dem jeg holder af bare står ned på jorden og råber at jeg skal komme tilbage, men at jeg ingen ting kan gøre.
Jeg sover dog nogen lunde om natten, på baldrian og den sædvanlige ½ kodipar.
Jeg har bestilt noget naturmedicin over nettet, Neurokan og baldrian, så vil jeg bare håbe det kan hjælpe en lille smule.
Jeg får syet en del og det er jeg rigtig glad for, for det gør at jeg rigtig slapper af … åh ja det er næsten min yndlings beskæftigelse, nu hvor jeg ikke kan læse mere. Jeg kan dårlig nok læse små artikler i mit uge blad, så dårlig er jeg blevet jo jo, jeg kan godt læse og forstå ordene, men når jeg har læst et stykke, kan jeg ikke huske hvad det var jeg læste, Nicjy siger at det er koncentrationen det er galt med. Hmmm han er så klog og jeg elsker ham.
Bare vi kunne finde sammen for evigt, jeg møder jo alligevel aldrig nogen anden som jeg kan passe sammen med og som kan give mig ømhed og kærlig opmærksomhed, som jeg trænger til og som jeg kan give det samme tilbage til.
Efter 11 år at leve alene og ensom også, så er jeg snart træt af det.
Håber at skrive lidt i morgen også.
Kys til nicjy og sara og alle jeg elsker.
fredag den 3. september 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar